Populære kompasmøder med individuel rådgivning

Et efterspurgt tilbud hos dinTANDLÆGE er et årligt kompasmøde, hvor du som medlem kan få individuel rådgivning om alt fra budget, økonomi, og forretningsudvikling til generationsskifte, HR, rekruttering og markedsføring.

Kom 360° rundt med et kompasmøde

Der er nok af udfordringer at gribe fat i som ejer af en dansk tandklinik, og det kan være nødvendigt at ty til gode råd og gedigen vejledning, hvis driften skal optimeres, og arbejdsglæden sikres. “Derfor tilbyder dinTANDLÆGE individuelle kompasmøder som et supplement til den mere uformelle vidensdeling, der typisk foregår via sekretariatet, i erfagrupper og på efteruddannelseskurser,” fortæller Rami Channir, klinikchef og medejer af Greve TandlægeCenter.

Han er uddannet på CBS og tilknyttet dinTANDLÆGE som driftskonsulent. ”Som medlem af dinTANDLÆGE har du nogle, du kan trække på, og som kommer ud på din klinik og rådgiver og hjælper dig. Du får ikke kun overordnede svar på dine spørgsmål, men konkrete anvisninger på, hvordan du kan få tingene organiseret i din praksis,” fortæller Rami Channir.

 

En typisk hovedpine er udfordringer med rekruttering af kvalificeret personale.

 

Han nævner, at tandlægebranchen er ramt af en lang række udfordringer. Det handler om omstrukturering af branchen, kædedannelser, mangel på arbejdskraft, større og større enheder med mere personale og flere administrative forpligtelser for klinikkerne.

Når Rami Channir mødes med medlemmer, er der både stort og småt på dagsordenen. ”Nogle har behov for at lægge en mere langsigtet strategi. Andre ønsker at få svar på spørgsmål om for eksempel indkøb og serviceudgifter på udstyr: Hvordan opnår man de bedste aftaler og priser? Herudover kan det handle om at få organiseret forholdet mellem klinikassistenter og behandlere, så man ikke er over- eller underbemandet. Ellers kan en typisk hovedpine være udfordringer med rekruttering af kvalificeret personale."

”Som medlem af dinTANDLÆGE kan jeg trække på et fælles sekretariat med højt kvalificerede ansatte, der altid står klar til at hjælpe.”

- Birgitte Mikkelsen, klinikejer Tandlægerne Hellerup

Læs mere

Sådan sover du godt om natten

Rami Channir er medejer af klinikken i Greve, der har været med i dinTANDLÆGE i omkring syv år. ”En af de største forandringer er, at der løbende stilles flere og skærpede krav til kvalitetsstandarder, og mange klinikejere ønsker en sikkerhed for, at de lever op til kravene. Det er en stor gevinst, at dinTANDLÆGE kan supplere den mundtlige rådgivning med effektive redskaber.”

Rami Channir slår fast, at mange medlemmer er rigtig glade for det digitale kvalitetsledelsessystem Q-mærket, der giver en sikkerhed for, at klinikejeren ikke overser væsentlige forhold.

”Noget af det bedste er, at man med Q-mærket kan sove trygt om natten. Man ved, at nogen holder øje med og sørger for, at vi alle lever op til kravene, og er der ændringer, har det fælles sekretariat sat sig ind i dem,” siger Rami Channir.

Vores værdier

dinTANDLÆGE har et stærkt værdisæt, der respekterer patienter, medarbejdere og miljøet.

Værdierne

Bliv medlem

Som medlem af dinTANDLÆGE skal man have viljen til at indgå i et netværk, hvor alle kan og vil bidrage.

LÆS MERE