Medarbejderne i dinTANDLÆGE stiller krav til sig selv og hinanden. Faglig sparring, kollegialt samarbejde, efteruddannelse og personlig udvikling er højt prioriteret.
Har du lyst til at arbejde et sted, som er præget af højt fagligt engagement og arbejdsglæde? Har du ambitioner om i tæt samarbejde med andre at kunne yde det bedste for patienterne? Så er det måske noget for dig at arbejde som tandlæge på en klinik, der er medlem af dinTANDLÆGE.
Som tandlæge i dinTANDLÆGE kan vi bl.a. tilbyde dig:
Kontinuerlig efteruddannelse
Som medarbejder i dinTANDLÆGE gennemgår du et årligt uddannelsesforløb, som vi kalder dinUDDANNELSE. Forløbet, der er tilrettelagt af dinTANDLÆGE, er tilpasset såvel medarbejderens som klinikkens behov og tjener til at understøtte vores høje faglige standard. Gennem dinTANDLÆGE Academy tilbyder vi nyuddannede tandlæger en god og tryg opstart på det professionelle liv. Herudover tilbyder vi en række specialkurser, hvor førende eksperter og undervisere formidler den nyeste viden fra branchen
Kollegial sparring
Medarbejderne indgår som en naturlig del af hele netværket i dinTANDLÆGE. Som ansat tandlæge kan du naturligvis altid sparre med kollegerne på din egen klinik. Men i dinTANDLÆGE er denne mulighed udvidet. Du kan nemlig let kontakte kolleger på de øvrige klinikker og der få hjælp til at finde løsninger på de udfordringer, du står med som tandlæge.
Mulighed for partnerskab
Er du interesseret i at blive partner i eller overtage en klinik, har du gode muligheder herfor i dinTANDLÆGE. En række rådgivere står klar til at hjælpe, ligesom dinTANDLÆGE har udviklet flere modeller til gennemførelse af et generationsskifte.
Hvis alt dette tiltaler dig, så kontakt Sekretariatet.
Vi lover dig naturligvis fuld diskretion!
”Jeg er startet på dinTANDLÆGE Academy, hvor jeg tilegner jeg mig en masse faglige kompetencer ”
- Lærke Stage Nielsen, tandlæge hos Tandcare
1:
Du er ansat på en kvalitetsbevidst og uafhængig, ejerledet tandklinik.
2:
Du får adgang til dinTANDLÆGE Academy og anden relevant efteruddannelse.
3:
Du bliver en del af et velfungerende netværk og kan sparre med de andre tandlæger i dinTANDLÆGE.
”dinTANDLÆGE Academy er med til at gøre klinikkerne i dinTANDLÆGE til attraktive arbejdspladser blandt nyuddannede tandlæger.”
- Rami Channir, klinikejer Greve TandlægeCenter