Klinikassistent hos dinTANDÆGE

Har du lyst til at arbejde et sted præget af højt fagligt engagement og arbejdsglæde? Hvor medarbejderne har ansvar og omgangstonen er god og præget af respekt for den enkelte kollega? Har du ambitioner om at yde det bedste for patienterne? Så bliv klinikassistent på en klinik, der er medlem af dinTANDLÆGE.

En spændende arbejdsplads

Medarbejderne i dinTANDLÆGE stiller krav til sig selv og hinanden om den bedste kvalitet i behandlingen. Faglig sparring, kollegialt samarbejde, efteruddannelse og personlig udvikling er højt prioriteret.

Som klinikassistent i dinTANDLÆGE kan vi bl.a. tilbyde dig: 

Et GODT ARBEJDSMILJØ

En forudsætning for et godt resultat er et godt arbejdsmiljø. I dinTANDLÆGE tror vi på, at høj faglighed, godt humør og en god atmosfære er med til at gøre vores klinikker til et interessant sted at arbejde. Både for den nyuddannede og for den erfarne. Det kommer bl.a. til udtryk i vores årlige medarbejdersamtaler, der viser en meget høj jobtilfredshed. Rigtigt mange medarbejdere har høj anciennitet. Det sikrer en stabil dagligdag på klinikken.

Kontinuerlig efteruddannelse

Alle medarbejdere i dinTANDLÆGE gennemgår et fælles årligt uddannelsesforløb, som vi kalder dinUDDANNELSE. Forløbet, der er tilrettelagt af dinTANDLÆGE, er tilpasset både medarbejderens og klinikkens behov og understøtter vores høje faglige standard. Herudover tilbyder vi en række specialkurser, der gør det muligt at udvide klinikassistentens virkeområde, f.eks. tandrensning.

Kollegial sparring

Medarbejderne indgår som en naturlig del af hele netværket i dinTANDLÆGE. Som klinikassistent kan du naturligvis altid sparre med kollegerne på din egen klinik. Men i dinTANDLÆGE er denne mulighed udvidet. Gennem vores Facebook-gruppe for klinikassistenter ansat i dinTANDLÆGE, kan du komme i kontakt med kolleger på andre klinikker i dinTANDLÆGE. Her kan du få ideer og hjælp til at finde løsninger på de udfordringer, du står med som klinikassistent.

”Det bedste ved mit job er at arbejde med mennesker og det gode kollegaskab”

- Victoria Dreyer, klinkassistent Tandlæge Charlotte Trolle

Læs mere

”Jobbet rummer alt fra operationer og tandrensninger til håndtering af patienter med tandlægeskræk”

- Margrethe Tang, klinikassistent dinTANDLÆGE Jelling

Læs mere

3 klare fordele som klinikassistent hos dinTANDLÆGE

 

1:

Du er ansat på en kvalitetsbevidst og uafhængig, ejerledet tandklinik.

2:

Du får løbende adgang til relevant efteruddannelse og mulighed for personlig udvikling.

3:

Du bliver en del af et velfungerende netværk og kan sparre med de andre medarbejdere i dinTANDLÆGE.

Interesseret?

Hvis ovenstående har vakt din interesse og du ønsker at vide mere om dinTANDLÆGE, er du velkommen til at  kontakte Sekretariatet på tlf. 70 22 10 18 eller på mail info@dintandlaege.dk.

Er du på jagt efter et spændende og udviklende job, så se vores ledige stillinger her.

 Hvis der i øjeblikket ikke er en stilling, der matcher dine ønsker, er du velkommen til at sende os en uopfordret  ansøgning. Den vil blive lagt ind i vores CV-bank og fundet frem, når der dukker en relevant stilling op.

Ansøgning og CV sendes til

INFO@DINTANDLAEGE.DK

Du får en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Og vi lover dig naturligvis fuld diskretion.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vores værdier

dinTANDLÆGE har et stærkt værdisæt, der respekterer patienter, medarbejdere og miljøet.

Værdierne

Ledige stillinger

Vi har altid brug for kvalificerede medarbejdere. Drømmer du om faglig sparring og personlig udvikling har vi også plads til dig.

Ledige stillinger