Klinikejer Birgitte Mikkelsen:
"Som medlem af dinTANDLÆGE kan jeg trække på et fælles sekretariat med højt kvalificerede ansatte, der altid står klar til at hjælpe."
Min arbejdsdag er blevet langt mindre kompliceret
Da tandlæge Birgitte Mikkelsen blev medejer af Tandlægerne i Hellerup i 2018, var det som om, der blev taget flere kilo af hendes skuldre.
”For det første blev jeg en del af et særdeles vellykket kompagniskab, og for det andet blev jeg medlem af dinTANDLÆGE og fik dermed en usædvanligt effektiv hjælp til at bære det administrative – uden at miste selvstændigheden,” fortæller hun og forklarer videre: ”Min arbejdsdag er blevet langt mindre kompliceret, og der er blevet langt bedre plads til alt det, der virkelig driver mig som tandlæge – nemlig det tandlægefaglige og omsorgen for patienterne.”
Det løfter arbejdsglæden at få en effektiv hjælp med det administrative.
Birgitte Mikkelsen har i sin tidligere karriere været produktchef i medicinalindustrien og ejet en anden tandklinik i Nordsjælland. Hun har dermed en bred baggrund for at stille skarpt på, hvad der påvirker arbejdsglæden; både negativt og positivt: ”For det første er det vigtigt selv at kunne bestemme. Ønsker vi et år at prioritere nogle blødere værdier fremfor bundlinjen, ja så kan ingen tvinge os til at vælge anderledes. Og for det andet løfter det arbejdsglæden at få en effektiv hjælp med det administrative. Som medlem af dinTANDLÆGE kan vi trække på et fælles sekretariat med højt kvalificerede ansatte, der altid står klar til at hjælpe.”
Hjælp til at opfylde myndighedernes krav
Over tid er bunken af administrative byrder på de danske tandklinikker blevet stadig højere, og det er uhyre tidskrævende, hvis klinikejeren på egen hånd skal følge med i alt fra ny lovgivning og kvalitetsstandarder til medarbejdernes overenskomster. Med en håndsrækning fra dinTANDLÆGE får klinikken i Hellerup imidlertid en større sikkerhed for ikke at overse væsentlige forhold:
Det er blevet meget sjovere for mig at være tandlæge og klinikejer.
”Det er en stor lettelse, at sekretariatet følger med på medlemmernes vegne, så intet overses, og at vejledninger og krav løbende oversættes til vores konkrete kliniknære hverdag,” mener Birgitte Mikkelsen: ”Hvordan overholder vi nye retningslinjer fra myndighederne ? Hvordan sikrer og dokumenterer vi behandlingskvaliteten? Er der nyt i overenskomsterne, vi skal være opmærksomme på? Sådanne spørgsmål hjælper dinTANDLÆGE os med at finde svar og løsninger på.”
Q-mærket – et skræddersyet digitalt kvalitetsledelsessystem
Birgitte Mikkelsen er i den forbindelse meget begejstret for Q-mærket, der er et digitalt kvalitetsledelsessystem , som dinTANDLÆGE har udviklet og hjælper klinikkerne med at implementere. ”Q-mærket er tilpasset vores virkelighed og er en rigtig god hjælp. Det digitale værktøj indeholder for eksempel en aktivitetsliste med svar på spørgsmål som: Hvornår skal en aktivitet udføres? Hvem har ansvaret for hvad? Hvordan skal dokumentationen være? Hvordan sikrer vi, at lovgivningen overholdes?” Klinikejer Birgitte Mikkelsen slår fast: ”Det er blevet meget sjovere for mig at være tandlæge og klinikejer. Værdien af medlemskabet af dinTANDLÆGE har været langt over mine forventninger.”