Lærke Stage Nielsen, tandlæge hos Tandcare i Esbjerg:

”Det bedste ved mit job er, at jeg er sammen med mennesker hver dag. Der er ikke to dage, der er ens. Jeg kan være kreativ, bruge hjernen og hænderne. Sidst men ikke mindst kan jeg være med til at gøre andre mennesker glade.”

Kurserne i dinTANDLÆGE giver arbejdsglæde

Lærke Stage Nielsen blev færdiguddannet tandlæge i 2019 og har lige siden været ansat hos Tandlægerne Tandcare, der er medlem af dinTANDLÆGE.

Lærke fremhæver, at hun som forholdsvis ny tandlæge nyder godt af dinTANDLÆGEs tilbud om to årlige kurser for hele klinikken. ”Udover at udvikle mine faglige kompetencer, så giver de årlige kurser mig arbejdsglæde i hverdagen. Både tandlæger, tandplejere og klinikassistenter er med og vi hygger os samtidigt med at vi får ny viden med hjem på klinikken. Jeg er desuden startet på dinTANDLÆGE Academy, hvor jeg tilegner jeg mig en masse faglige kompetencer og har mulighed for at udvikle mig som tandlæge, og det er fedt.”

Fremtidsdrømmen for Lærke er at have sin egen klinik. ”Jeg elsker at kaste mig ud i nye projekter. Jeg er stadig ret ny, så lige nu skal jeg koncentrere mig om at være tandlæge, få en bred faglig viden og videreudvikle mig inden for alle områder. Men jeg kan dog ikke lade være med at drømme om, at jeg en skønne dag får min egen eller overtager denne klinik.”

Ledige stillinger

Vi har altid brug for kvalificerede medarbejdere. Drømmer du om faglig sparring og personlig udvikling har vi også plads til dig.

Ledige stillinger

dinTANDLÆGE Academy

dinTANDLÆGE Academy er et velstruktureret udviklingsforløb til nyuddannede ansatte tandlæge.

Læs mere