Vinnie Tovgaard, tandplejer hos dinTANDLÆGE Havndal:

”Det er en stor tryghed, at vi har foreningen at læne os opad. Vi får hjælp til at efterleve de nyeste retningslinjer og bliver løbende opdateret på vigtig tandlægefaglig viden. Dermed er vi klædt rigtig godt på til at levere den højeste kvalitet til vores patienter.”

Vores procedurer sikrer, at behandlingerne og hygiejnen er i orden

Vinnie Tovgaard har været tandplejer hos dinTANDLÆGE Havndal siden 2004. Hun startede sin karriere som klinikassistent, tog herefter en uddannelse som tandplejer og er nu også kvalitetsansvarlig på tandklinikken i Havndal.

Ansvaret for at udvikle, fastholde og implementere kvaliteten tilfaldt naturligt Vinnie, da klinikken i Havndal blev medlem af dinTANDLÆGE og satte sig for at blive ISO-certificeret. Efterfølgende begyndte klinikken at anvende Q-mærket, der er det digitale kvalitetsledelsessystem, som dinTANDLÆGE har udviklet.

”Det var og er vildt spændende at udvikle de retningslinjer og procedurer, der sikrer, at behandlingerne, sikkerheden og hygiejnen altid er i orden,” fortæller Vinnie, der ser dinTANDLÆGE som en uundværlig sparringspartner: ”Med foreningen i ryggen har vi en garanti for, at alt er i orden og fungerer. Jeg får den nødvendige support som kvalitetsansvarlig, når foreningen bakker så effektivt op, som den gør. Den sikrer, at vi har styr på tingene, og vi skal ikke opfinde den dybe tallerken helt selv.”

Med jævne mellemrum kommer kvalitetschefen fra dinTANDLÆGE på besøg hos dinTANDLÆGE Havndal: ”Sparringen er meget ligeværdig, og vi får også indsigt i, hvordan andre klinikker griber opgaver og udfordringer an. Og så bliver der hele tiden lagt op til, at alle klinikkens ansatte involveres. Det sker både på efteruddannelsesdage, hvor alle medarbejdere deltager, og i den daglige praksis, hvor alle har kerneområder, de har ansvar for at holde sig opdateret om.”

For Vinnie er det i høj grad vigtigt, at dinTANDLÆGE er en forening med ligeværdige, uafhængige medlemmer. ”Jeg kan godt lide, at stilen ikke er så dikterende. Vi bestemmer 100 procent selv, hvad vi prioriterer. Ingen andre end vores klinikchef sætter rammen for, hvor meget vi skal omsætte for, eller hvad vi skal investere i. Vi bestemmer også selv, hvor meget eller hvor lidt vi vil bruge foreningens mange tilbud.”

Ledige stillinger

Vi har altid brug for kvalificerede medarbejdere. Drømmer du om faglig sparring og personlig udvikling har vi også plads til dig.

Ledige stillinger

Efteruddannelse

Alle ansatte på klinikker i dinTANDLÆGE tilbydes efteruddannelse gennem dinUDDANNELSE.

Læs mere