Stine Pedersen, tandplejer hos Tandlægerne Krogh og Isaksson:

”Det er vigtigt for mig, at jeg ikke kører fast i min egen overbevisning”

”Jeg kan få sparring og vidensdeling”

Hos Tandlægerne Krogh og Isaksson i Aalborg er Stine Pedersen eneste tandplejer på klinikken. Da hun blev ansat i 2018, var hun en ny tandplejer-spire, som kom frisk fra skolen. Hun skulle bare finde en arbejdsplads hurtigst muligt og havde ikke forventet, at den første arbejdsplads også ville blive stedet, hun så sin fremtid hos.

”Min arbejdsplads er perfekt for mig. dinTANDLÆGEhar har også haft indflydelse på, at det er et sted jeg ser mig selv blive mange år endnu. Alle medlemmer af dinTANDLÆGE er frie og uafhængige klinikker, som er en del af et fællesskab, hvor vi kan sparre med andre og tage det med hjem, som giver mening for netop os,” siger Stine Pedersen.

 

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Jeg elsker at arbejde med mennesker, og på min arbejdsplads har jeg heldigvis mulighed for at give hver enkelt patient den tid, der behøves for at give dem den bedst mulige oplevelse og behandling. På den måde forsøger jeg at gøre en forskel for mine patienter og samtidig skabe en god relation til den enkelte.”

 

Hvad giver det dig at være en del af et større netværk hos dinTANDLÆGE?

”Det giver mig ro at være en del af et netværk. Det er rart at have ligesindede at vende stort og småt med og få forskellige perspektiver på hverdagens problematikker. Det gælder både det faglige og det mere humanistiske og pædagogiske i vores arbejde med patienterne. Lige fra det lidt tungere teoretiske til hvordan man bedst forklarer noget let og forståeligt uden at træde over nogens grænser. Sådan nogle situationer er gode at drøfte med andre, som har konkrete erfaringer fra deres hverdag, som de kan byde ind med.”

 

Hvad bruger du dinTANDLÆGE til som tandplejer?

”Jeg sætter stor pris på de to årlige kurser ”dinUDDANNELSE” som er for hele klinikken. Her får vi rystet posen, er væk fra hverdagen og kommer hinanden nærmere. Jeg har desuden deltaget i forskellige specialkurser for tandplejere blandt andet om PA og kirurgi, fordi det er områder, der interesserer mig. Til foråret skal jeg deltage i et kursus om medicin og slimhindelidelser, og det glæder jeg mig til. Det kan nogle gange være et diffust område, og derfor vil jeg gerne blive klogere på emnerne, så jeg har bedre forudsætninger for at arbejde med patienter med komplicerede medicinske anamneser og slimhindeproblematikker. Jeg kan rigtig godt lide, at dinTANDLÆGE tilpasser kurserne efter, hvad der bliver ønsket hos os medlemmer, og hvad der er aktuelt for udviklingen af faget, så vi holder os opdaterede  inden for vores egen faggruppe og hele tiden blive klædt på efter vores egne behov.”

 

Hvad betyder det for dig at have adgang til kurser og efteruddannelse på din arbejdsplads?

”Fordi jeg er den eneste tandplejer på klinikken og derfor ikke har nogen ligesindede at vende de mere tandplejefaglige emner med i det daglige, betyder det meget at have et trygt forum på kurserne, hvor man kan dele stort som småt. Der er intet, der er rigtigt eller forkert, og jeg er selv meget på banen under de enkelte kurser. Det er vigtigt for mig ikke at køre fast i min egen overbevisning, og hos dinTANDLÆGE kan jeg søge sparring og få andre perspektiver på hverdagens problematikker. Det betyder meget.”

Ledige stillinger

Vi har altid brug for kvalificerede medarbejdere. Drømmer du om faglig sparring og personlig udvikling har vi også plads til dig.

Ledige stillinger

Efteruddannelse

Alle ansatte på klinikker i dinTANDLÆGE tilbydes efteruddannelse gennem dinUDDANNELSE.

Læs mere