Christina Bak, klinikkoordinator hos TandlægeHuset Vinderup:

"Jeg fik troen på, at jeg godt kan."

Nu ved jeg hvor meget vi kan sammen

Som klinikassistent har Christina altid brændt mere for det administrative bag skrivebordet end det praktiske ved tandlægestolen. Så da klinikejer i TandlægeHuset Vinderup besluttede, at der var behov for en mellemleder til at koordinere klinikkens hverdag, faldt det naturligt, at Christina skulle tage uddannelsen til klinikkoordinator. I 2021 fuldførte Christina dinTANDLÆGES efteruddannelse som klinikkoordinanator og fik  endnu mere gejst i  jobbet.

”Det har givet mig lyst til at give den en ekstra skalle, at min chef har haft tiltro til, at jeg kan påtage mig det større ansvar. Mine arbejdsopgaver er idag næsten det samme som før, men med mere personaleansvar og større viden til at udføre mit arbejde,” siger Christina Bak.

 

Hvordan oplevede du uddannelsen som klinikkoordinator gennem dinTANDLÆGE?

”Uddannelsen er fuldstændig struktureret og har en høj faglighed. Vi havde en god underviser, som kom med konkrete eksempler, vi kan møde i hverdagen og gode råd til at løse de udfordringer, der kan komme. For mig var det en spændende udfordring og lidt specielt pludselig at gå fra at være ”almindelig” kollega til at være mellemleder. På uddannelsen fik jeg troen på, at jeg godt kan. Vi lærte også om situationsbestemt ledelse og DISC-profilen til at identificere forskellige personlighedstyper på arbejdspladsen. Folk er forskellige, de reagerer forskelligt i pressede situationer, og det er forskelligt, hvad der betyder noget for dem. Det har jeg virkelig taget med hjem til klinikken.”

 

Hvad er det bedste ved dit job som klinikkoordinator?

”Vi laver så meget varieret, at det kan være svært at svare på, og det er nok også en stor del af det, jeg godt kan lide. Jeg elsker, at jeg får lov til at koordinere og organisere. Ledelsesdelen er også spændende, og det er fedt at have ansvar i hverdagen. Gennem uddannelsen har jeg fået en bedre forståelse for, hvordan man videreudvikler en tandklinik, og det betyder, at jeg nu indgår mere i dialog med min chef omkring forretningsudviklingen. Det er spændende at være en del af.”

 

Hvilke fordele får du som klinikkoordinator gennem dinTANDLÆGE?

”Når jeg ringer ind til sekretariatet, er der ingen spørgsmål, der er dumme, og det føles som at ringe til nogle gode venner. Jeg bliver altid taget seriøs, og hvis der er noget, de ikke kender svaret på, så undersøger de det med det samme. Nogle gange bliver jeg sat  i kontakt med andre klinikker, som kender  til problemstillingen og kan hjælpe. Det er fedt at være en del at et kæmpe netværk, hvor  vi hjælper hinanden.”

 

Er der konkrete eksempler fra klinikkens hverdag, hvor du har kontaktet dinTANDLÆGE for hjælp?

”dinTANDLÆGE har gode indkøbsaftaler. Vi har lige indkøbt nye tandlægestole, og der hjalp dinTADNLÆGE med at få et godt tilbud. Det er et kæmpe plus, at de har fingeren på pulsen. Jeg er også glad for vores Q-håndbog, som sikrer, at vi lever op til høje kvalitetsstandarder, og vi får besøg af kvalitetschefen hvert halve år for at sikre, at vi hele tiden holder kvaliteten i top.”

 

Hvad betyder det for dig at arbejde på en klinik, som er en del af dinTANDLÆGE?

”Det er en kæmpe fordel for arbejdspladsen, at vi er med. I starten tænkte jeg ”Hvad kan vi dog bruge det til?”, men nu ved jeg, hvor meget vi kan sammen med dinTANDLÆGE. Jeg har fået et stort netværk, og uanset om jeg oplever udfordringer med det ledelsesmæssige, eller det er et computersystem, som driller, så ved jeg, hvilke koordinatorer jeg kan kontakte. dinTANDLÆGE stiller høje kvalitetskrav, der forpligter og betyder, at vi kan skille os ud fra andre klinikker. Det giver en stolthed at være en del af.”

 

Ledige stillinger

Vi har altid brug for kvalificerede medarbejdere. Drømmer du om faglig sparring og personlig udvikling har vi også plads til dig.

Ledige stillinger

Efteruddannelse

Alle ansatte på klinikker i dinTANDLÆGE tilbydes efteruddannelse gennem dinUDDANNELSE.

Læs mere