Margrethe Tang, klinikassistent hos dinTANDLÆGE Jelling:

Det bedste ved at være klinikassistent er, at alle dage er forskellige

Et trygt fællesskab, der bidrager til min jobtilfredshed

Margrethe Tang har i 30 år arbejdet som klinikassistent hos dinTANDLÆGE Jelling. ”Jobbet rummer alt fra operationer og tandrensninger til håndtering af patienter med tandlægeskræk. Jeg elsker især, når jeg kan bidrage med noget til et andet menneske. Sundhed og velvære betyder meget for, hvordan vi har det i munden.”

”Medlemskabet af dinTANDLÆGE bidrager i den grad til min store jobtilfredshed” fortsætter Margrethe. ”Det er et fællesskab, hvor vi kender hinanden. Det giver os tryghed og er med til at sikre den tandlægefaglige kvalitet.”

Gennem medlemskabet af dinTANDLÆGE tilbydes medarbejderne en bred vifte af kurser og uddannelser. Margrethe fremhæver uddannelserne med fokus på hygiejne, dialog med patienterne og ikke mindst kurserne i, hvordan medarbejderne passer bedre på sig selv.

”På vores klinik går vi meget op i, at vi har det godt, så vi kan præstere bedre og skabe en god oplevelse for vores kunder. dinTANDLÆGE har hjulpet os med at optimere vores arbejdsprocesser, og samtidigt bliver vi bedre både fagligt og teknisk. De har fået os til at se indad og hjælper os, så vi som behandlere har det godt og dermed får givet arbejdsmiljøet og kollegaskabet endnu et nøk op.

Margrethe arbejder på deltid hos dinTANDLÆGE Jelling. Ved siden af er hun kostvejleder og sundhedscoach, og hun håber, at der fremover i paletten af kurser bliver endnu mere fokus på sammenhængen mellem krop, mund og sind. Til fordel for medarbejderne og patienterne.

Ledige stillinger

Vi har altid brug for kvalificerede medarbejdere. Drømmer du om faglig sparring og personlig udvikling har vi også plads til dig.

Ledige stillinger

Efteruddannelse

Alle ansatte på klinikker i dinTANDLÆGE tilbydes efteruddannelse gennem dinUDDANNELSE.

Læs mere