UA-45290427-1
En demokratisk sammenslutning af uafhængige tandklinikker med fokus på omsorg og sundhed.
Det var visionen for dinTANDLÆGE ved stiftelsen i 2004 og det er stadig vores idegrundlag.
I dinTANDLÆGE tror vi på, at vi sammen står stærkere i et fag, hvor det eneste konstante er forandringer. I stedet for at lade os forme af fremtiden, vil vi være med til at forme den.
Vort mål er at virke i et fællesskab for uafhængige tandklinikker og på den måde lette den enkelte klinikejers hverdag gennem vidensdeling, samarbejde og stordriftsfordele.
Det resulterer nemlig i værdier - ikke blot for ejere og personale - men også for vore patienter, som vi i dagligdagen får mere overskud til at tilbyde en opdateret og kvalificeret behandling.
Vi kan og vi vil selv. Vi har ikke noget ønske om at blive en topstyret kæde med eksterne kapital interesser. Som vi ser det, er både patienter, personale og ejer bedre tjent med, at faglighed og etik vejer tungere end indtjening og afkast.
Så hvorfor ikke udnytte alle de fordele, et engageret netværk kan tilbyde? Så ved du alt det, dit netværk ved.
I dag er mere end 80 tandlæger fordelt på 34 klinikker spredt over hele landet en del af dette inspirerende fællesskab - og flere er på vej.
Vil du også være med?