UA-45290427-1
Kunne du tænke dig at blive et led i en stærk sammenslutning? Har du lyst til at arbejde et sted, som er præget af højt fagligt engagement og arbejdsglæde? Har du ambitioner om i samarbejde med andre at kunne yde det bedste for patienterne?
Så er det måske noget for dig at være ansat som klinikassistent på en klinik, der er medlem af dinTANDLÆGE.
Medarbejderne i dinTANDLÆGE stiller krav til sig selv og hinanden om den bedste kvalitet i behandlingen. Faglig sparring, kollegialt samarbejde, efteruddannelse og dermed personlig udvikling er højt prioriteret.
Som klinikassistent på en klinik i dinTANDLÆGE kan vi bl.a. tilbyde dig:
Kontinuerlig efteruddannelse:
Som medarbejder i dinTANDLÆGE gennemgår du et formaliseret årligt uddannelsesforløb kaldet dinUDDANNELSE. Forløbet, der er tilrettelagt af dinTANDLÆGE, er tilpasset såvel medarbejderens som klinikkens behov og tjener til at understøtte dinTANDLÆGEs høje standard. Herudover udbydes en række specialkurser, hvor førende eksperter og undervisere formidler den nyeste viden fra branchen.
Kollegial sparring:
Medarbejderne indgår som en naturlig del af hele netværket i dinTANDLÆGE. Som klinikassistent kan du naturligvis altid sparre med kollegerne på din egen klinik. Men i dinTANDLÆGE er denne mulighed udvidet. Via vores intranet kan du nemlig let kontakte kolleger på andre af dinTANDLÆGEs klinikker og der få hjælp til at finde løsninger på de udfordringer, du står med som klinikassistent.
Hvis ovenstående har vakt din interesse er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Du får naturligvis en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Ansøgning og CV sendes til info@dintandlaege.dk.
Ved modtagelsen vil vi straks tjekke, om der allerede nu er en stilling, der kunne passe til dig. Er der ikke det, vil du blive lagt ind i vores CV-bank. Vi vil så hurtigt kunne finde frem til dig, når der dukker en relevant stilling op. Vi glæder os til at høre fra dig.